Båatsoeburride
Annje daerpies vielie lïeredh dan saemien bïjre jïh båatsoen bïjre Nöörjesne. Daajroe goerkesem jïh jååhkesjimmiem vadta joekehtsidie, jïh vigkieh hööptie ovmessie almetjekrirriej jïh jielemi gaskem. Daanbien fealadasse jïh voenges beapmoeproduksjovne lissiejielemh mah leah joekoen åehpies båatsose. Ut på vidda lea daelie tseegkesovveme goh orre alternatijve.
Ut på vidda lea lissiejieleme båatsose mij maahta orre nuepieh vedtedh dutnjien jïh dov fualhkan, gusnie datne årroeh. Romsan jïh Finnmarhken staatehaaltoje dïedtem nasjonaale Ut på vidda-faalenassen åvteste åtna jïh lea dov dåarjoehtæjja jis sïjhth faalenassem tseegkedh jïh evtiedidh.
Maanah, noerh, geerve jïh båarasåbpoe almetjh nuepiem åadtjoeh båatsojne buerebelaakan åahpenidh jïh daajroem åadtjoeh saemiej kultuvren, histovrijen jïh aerpievuekiej bïjre. Faalenassh edtjieh lïeremem, haalvemem jïh sosijaale ektievoetem vedtedh. Sisvegem sjïehtede utniji aaltarasse jïh daltesasse.
Guktie jååhkesjimmiem åadtjodh goh Ut på vidda-faalehtæjja?
Ut på vidda lea nasjonaale programme båatsoefylhkide Romsa jïh Finnmarhke, Nordlaante jïh Trööndelage jïh laavenjassine åtna:
- raerieh jïh bïhkedimmiem vedtedh båatsoeburride mah sijhtieh dïenesjh tseegkedh jïh evtiedidh
- laavenjostose jïh vearman skreejrehtidh Ut på vidda-faalehtæjjaj gaskem
Vihkele kvaliteetegorredimmine aktede Ut på vidda-faalenasseste edtja dïenesjh hoksedh mejtie lea hijven sjïehteladteme jïh leah jolle kvaliteeteste. Jis edtjh maehtedh Ut på vidda-faalenassem faalehtidh tjoerh kuvsjem tjïrrehtidh jïh jååhkesjimmiem åadtjodh Romsan jïh Finnmarhken Staatehaaltoejistie. Daah kuvsjh öörnesuvvieh fïerhten jaepien jïh teemah utnieh goh HMS, voestesviehkie, beapmoeraajnesvoete jïh saemien kultuvrebievneme.
Ut på vidda-programme maahta datnem viehkiehtidh daejnie:
- Raerie jïh bïhkedimmie gosse edtjh sïeltesoejkesjem darjodh
- Bïevnesh vedtedh dåarjoeöörnegi bïjre
- Tipsh dej bïjre mejtie maahtah dïenesjh doekedh
- Viehkie dïenesjidie guhkiebasse evtiedidh
Sjïere vierhtieh båatsoefuelhkien luvnie
Faalenassesne maahta saemien kultuvrem, histovrijem, aerpievuekide, duedtiem, gïelem, kreeki jïh eatnemem nuhtjedh. Tjåanghkan daate gieltegs jïh sjïere faalenassh sjædta. Utniejidie vihkele ålkone årrodh jïh meatan årrodh ovmessie darjoeminie. Hijven doh gaektsie jaepieboelhkh våaroeminie utnedh gosse dov faalenassem evtedh.
Dijjen lea jïjnjh daajroeh båatsoen jïh saemien kultuvren bïjre. Maahta Ut på vidda-dïenesjidie nænnoestidh jis naakenh fuelhkesne ööhpehtimmiem utnieh goh pedagoge, sosionome vaarjelimmiesåjhtere jallh skïemtjesåjhtere, jallh jeatjah healsoefaagh.
Sjyöhtehke åestijh Ut på vidda-dïenesjistie
Ut på vidda lea dïenesje maam ovmessie aktöörh maehtieh ovmessie utnijedåehkide åestedh. Soptsestallede maaje aareh dejnie jallh dejgujmie mah dov mïelen mietie maehtieh åestiejinie årrodh dov faalenasseste. Naemhtie maahtah nuepiem lissiehtidh ihke dov faalenasse dejnie daerpiesvoetine sjeahta maam åestije åtna. Tjaatsegisnie Hvordan gå i gang med et Ut på vidda-tilbud /Guktie Ut på vidda-faalenassine nierhkedh maam åelkiesbielesne gaavnh, datne hijven raerieh jïh tipsh åadtjoeh dïsse maam byörh måjhtelidh jïh darjodh ovmessie boelhkine, gosse Ut på vidda-faalenassem evtedeminie.
Vuelielisnie akte læstoe dej bijjeli mah maehtieh Ut på vidda-faalenassh åestedh:
Tjïeltesne
- maanagïerth
- maadthskuvlh, maana- jïh noeredaltese
- maanavaarjelimmiedïenesje – astoeaejkien darjomh iehkede/hïelje
- gïelehaarjanimmiefaalenasse
- BUP – maanah lïereme- jïh dåemiedimmiehaestemigujmie
- Baatarimmiedïenesje
- Geeruvevoete- jïh psykiatrije
- Voeresehokse, biejjiedarjomh
- NAV/tjïelte
- Almetjehealsoebarkoe, råajvarimmie fysiske darjoemidie jïh rehabliteereme
- Kuvsje barkijidie jïh politihkeridie, pedagogh, healsoebarkijh jïh jeatjah faagebarkijh
Fylhkentjïeltesne
- barkoehaarjanimmie noeride mah praksisesijjiem daarpesjieh
- noerh mah jåarhkeskuvlem orrijieh
- skuvleklaassh jåarhkedaltesisnie
- pedagogh jåarhkeskuvlesne, minngieööhpehtimmie
Staatesne
- BUF-etaate – foestehïejme, riejriesvoete jïh viehkie
- universiteete-/jïlleskuvleööhpehtimmieh – pedagogh, sosionomh jïh healsoefaagh
- kriminaalehokse
Organisasjovnine
Ideelle organisasjovnh mah faalenassem sijjen barkijidie/jïjtjevyljehke barkijidie sijhtieh, jallh aktiviteeth/råajvarimmieh lïhtsegidie/utnijidie.
Sïeltine
Sïelth mah sijhtieh barkijh jïh åvtehkh edtjieh vielie daajroem åadtjodh don saemien bïjre.